Tiden

Af frygt for ikke at
vare tiden ud
skubber jeg ofte
ansigtet op under
håret
og vender blikket
indad mod mig selv
så ingen fremmed kan se
gennem mine øjne.

Rester av barndom
vandrer omkring
i mit blod
dengang som nu
uforenelig med
min alder
størknet står min
tilfældige ungdom
i struben
og holder søde
natlige ord tilbage.

Jeg stjæler av kommende
tid som af en sum
der er sat hen i banken til
trange tider
når trange tider kommer
er tiden brugt
der er ikke tid
til en rimelig tid
for døden.

Tove Ditlevsen